v i v i d top - Dansk
v i v i d top - Dansk
v i v i d top - Dansk
v i v i d top - Dansk
v i v i d top - Dansk
v i v i d top - Dansk

v i v i d top - Dansk

Regular price 55,00 DKK
Unit price  per 
Tax included.

Denne opskrift er på dansk / This pattern is in Danish

Sværhedsgrad: 2 ud af 5 
(se min beskrivelse af sværhedsgraderne her)

Opskriften er digital og sendes til din mail som en PDF-fil

Om designet og opskriften

Denne feminine sommer top har et enkelt og sommerligt udtryk og kan bruges på de helt varme sommerdage, eller med en T-shirt under på de lidt køligere sommerdage.

Toppen har elegante indtagninger oppe ved halsudskæringen og strikkes nedefra og op i glatstrik. Når ærmegabet og halsudskæringen skabes, gøres det ved forskellige indtagningsteknikker, som er udførligt beskrevet i opskriften. Stropperne strikkes som en hestetømme/i-cord ”snor”.

Garnforslag

200 (200) 200 (250) 250-300 g ”Soft cotton”
fra LangYarns, 50 g - 120 m (100% bomuld)

Størrelser: XS (S) M (L) XL

Længde, målt fra skulder:
53 (54) 55 (56) 57 cm (vejledende - tilpas selv længden ved stroppernes længde)
Det færdige arbejdes mål omkring livet:
64 (70) 76 (82) 88 cm.
Størrelserne passer til brystmål på ca.:
74-87 (82-94) 90-102 (98-110) 108-118 cm

Pasform

Mål dig selv inden, du vælger hvilken størrelse, du vil strikke toppen i. Strikkefastheden er 23 m pr. 10 cm, når strikken ligger fladt ned, er vasket og blokket. Men fordi bomuld kan udvide sig utrolig meget i brug, ændrer strikkefastheden sig også, når den er i brug. Strikkefastheden kan gå op til 17 m pr. 10 cm, der hvor man udvider den mest. Derfor anbefaler jeg dig, at du hellere strikker den til den lille side end den store. Fx hvis dit brystmål er 92 cm, vil jeg anbefale, at du vælger str. S, som passer til brystmål 82-94 og ikke størrelsen større. Pasformen på toppen er slimfit, dvs. den er designet til at sidde tæt til kroppen.

Vejledende pindestørrelser

3.5 mm rundpind 60-80 cm
3 mm rundpind 60 eller strømpepinde

Strikkefasthed

23 m x 35 pinde på pind 3.5 mm

Hjælpevideoer

I opskriften finder du links til videoer af teknikker som anvendes.
Husk altid at følge det antal masker som er angivet for den størrelse du strikker, underordnet af hvilket antal masker som vises i videoen.