Strikkeopskrift på Top
Denne strikkeopskrift er på dansk / This knitting pattern is in Danish
Sværhedsgrad: 3 ud af 5
(se min beskrivelse af sværhedsgraderne her)
Strikkeopskriften er digital og sendes til din mail som en PDF-fil
Om designet
Byd velkommen til strikkeopskriften r a d i a n t top. En stilfuld top som har et moderne design og et unikt hulmønster - det hele udviklet af w i e s e k n i t. Hulmønsteret giver et luftigt og helt særligt visuelt udtryk.
r a d i a n t top er perfekt til det varme sommervejr, og er designet til at være både komfortabel og smuk. Den er ideel til strikkeren med lidt erfaring. Strikkeopskriften indeholder detaljerede instruktioner, der hjælper dig med at komme fra første maske til den færdige top.
Opgrader din sommergarderobe med denne elegante sommertop fra w i e s e k n i t.
Garnforslag (vejledende)
Ca. 200 (200) 200 (250) 300 g “Petunia” fra Rauma Garn, 100% prima bomuld, 110 m / 50 g
Garnalternativ
Ca. 100 (100) 100 (150) 200 g Trio 1 fra Isager 50 % hør, 30 % bomuld, 20 % lyocell, 50 g / 350 m
Sammen med
Ca. 150 (150) 200 (200) 250 g Palet fra Isager, 100 % organic cotton, 50 g / 160 m
Størrelser
XS (S) M (L) XL
Størrelserne passer til følgende overvidde:
80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-105 cm
Toppens reelle overvidde: ca. 71 (77) 81 (85) 91 cm
Længde (målt midt på forstykket og ned): ca. 46 (46) 46 (46) 46 cm
Bredden øverst på forstykket (inden udtagninger): ca. 22 (24) 26 (28) 30 cm
Højde på forstykket (inden forstykket kobles til bagstykket): ca. 18 (18) 18 (18) 18 cm
Pasform
Toppen har et negativt bevægelsesrum på - 10 til -15 cm i overvidde (brystmål).
Pga. den åbne ryg sidder toppen ikke helt tæt ind til kroppen, selvom den har et negativt bevægelsesrum. Jeg anbefaler at du vælger størrelsen efter de anbefalede mål af din overvidde
Vejledende pindestørrelser
3.5 mm rundpind 80-100 cm
3 mm rundpind 80-100 cm
3 mm strømpepinde til i-cord snore
Strikkefasthed
22 m x 28 p pr 10 cm i struktur på pind 3.5 mm (følg diagram)
Hjælpevideoer til strikkeopskrift på Top
I opskriften finder du links til videoer af teknikker som anvendes.
Husk altid at følge det antal masker som er angivet for den størrelse du strikker, underordnet af hvilket antal masker som vises i videoen.
© www.wieseknit.com - Strikkeopskrift på Top