Denne strikkeopskrift er på dansk / This knitting pattern is in Danish
Sværhedsgrad: 3 ud af 5
(se min beskrivelse af sværhedsgraderne her)
Strikkeopskriften er digital og sendes til din mail som en PDF-fil
Om designet
Ample slipover er et klassisk design med små, elegante detaljer, som giver den et stilrent og simpelt look. De diskrete udtagninger ned langs skuldrene bliver ført videre ud i ærmegabenes ribkant. Ærmegabene er strikket med få vendepinde for at skabe en formstrikket pasform.
Konstruktion
a m p l e slipover strikkes oppefra og ned. Halsen strikkes i drejet rib og med forskellige pindestørrelser for at skabe en god pasform. Der strikkes med vendepinde i nakken samt udtagninger på hver skulder indtil for- og bagstykke skilles fra hinanden. Derefter strikkes for- og bagstykke separat inden de strikkes sammen igen, hvorefter kroppen strikkes færdig. Efterfølgende strikkes der rib på ærmegabene, med få vendepinde så de er en smule smallere forneden end foroven.
Garnforslag
ca. 300 (300) 300-350 (350-400) 350-400 (350-400) g Pura Lana fra Gepard, 50% uld, 50% alpaca, 115 m / 50 g
eller
ca. 300 (300) 300-350 (350-400) 350-400 (350-400) g YAK fra LangYarns, 70 % Merino Ekstra Fine, 30% Yak, 120 m / 50 g
a m p l e slipover strikkes kun i 1 tråd af de ovenstående garnforslag.
Størrelser
XS (S) M (L) XL (2XL)
Størrelserne passer til følgende overvidde:
80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm
Overvidde på slipoveren (inkl. bevægelsesrum):
100 (106) 114 (118) 122 (130) cm
Længden på slipoveren (midt bagpå uden hals):
ca. 55 (56) 57 (58) 58 (58) cm
Pasform
ample slipover er anbefalet at have cirka 15-20 cm i dens bevægelsesrum.
Vejledende pindestørrelser
5 mm rundpind (80-100 cm)
4.5 mm rundpind (80-100 cm)
4 mm rundpind (80-100 cm)
Strikkefasthed
20 m x 28 pinde = 10 cm x 10 cm glatstrik på pind 5 mm
Hjælpevideoer
I opskriften finder du links til videoer af teknikker som anvendes.
Husk altid at følge det antal masker som er angivet for den størrelse du strikker, underordnet af hvilket antal masker som vises i videoen.
(c) www.wieseknit.com - Strikkeopskrift på en Slipover