Denne opskrift er på dansk / This pattern is in Danish
Sværhedsgrad: 2 ud af 5
(se min beskrivelse af sværhedsgraderne her)
Opskriften er digital og sendes til din mail som en PDF-fil
Beskrivelse:
m i t t e n s by w i e s e k n i t er opskriften på et par vanter som har en elegant enkelhed over sig med fine og smukke detaljer.
Opskriften er skrevet udførligt og i et letforståeligt sprog, uden forkortelser og med få tekniske forklaringer.
Opskriften er skabt således at du selv er med til at måle efter hele vejen, så vanterne kommer til at sidde lige som de skal på netop dine hænder.
Det er også et oplagt restegarns projekt, da vanterne ikke kræver meget mere end 50 g garn.
Størrelsesguide og mål:
Mål rundt om knoer: 17-22 cm (22-25 cm)
Længde fra håndled til langefinger: her måler du løbende når du strikker, så de kommer til at passe lige nøjagtig dine fingre og hænder. Jeg guider dig igennem alle de mål du skal forholde dig til i løbet af opskriften.
Materialer
Garnforslag
40-50 (50-60) g (cirka, alt afhængig af dine hænders størrelse)
Filcolana Peruvian Highland Wool 100 m / 50 g
eller
Heavy Merino fra Knitting for Olive 110 m / 50 g
Vejledende pinde:
4,00 mm strømpepinde / rundpind ved magic loop
4,50 mm strømpepinde / rundpind ved magic loop
Strikkefasthed:
På pinde 4,50 mm
20 x 30 masker / 10 x 10 cm i glatstrik