Denne strikkeopskrift er på dansk / This knitting pattern is in Danish
Strikkeopskriften er digital og sendes til din mail som en PDF-fil
Om opskrifterne
Jeg har udviklet disse strikkeopskrifter på julepynt, der tager udgangspunkt i kreativitet, leg og brug af garnrester. Opskriften er delt sådan op, at den også kan gives i gave, så man har et projekt for hver advent i december. Julepynten kan fortolkes lige som man synes og ud af de rester du alligevel har derhjemme. På tværs af generationer kan man mødes omkring disse kreative opskrifter og kun fantasien sætter grænser for, hvordan man tolker julepynten. Find glemte skatte frem derhjemme, som fx restegarn, glimmertråd, perler og lignende og lad festlighederne begynde.
Rigtig glædelig jul og tak fordi du strikker med.
Materialer
Garnrester i forskellige farver
Strikkepinde i forskellige størrelser
Maskemarkører
Hæklenål
Saks
Ståltråd (almindelig tykkelse som kan lægges dobbbelt eller en der måler 0.7 mm)
Synål
Perler
Glimmertråd
Andet pynt
Hjælpevideoer
I opskrifterne finder du hjælpevideoer til teknikker der bruges.
Garn og pindestørrelser
Nedenfor ses der eksempler på hvilke løbelængder samt hvilke størrelse strikkepinde jeg har brugt. Du kan i princippet bruge alt slags garn. Jo tykkere garnet er, des tykkere bliver det strikkede arbejde. Du kan også vælge at strikke med flere tråde på én gang.
Tip: gem de garnrester du klipper af fra de forskellige projekter og brug det som fyld til julekuglerne.
1. Advent
Lys
Det hvide stykke: 2 x tråde af strømpegarn (1 tråd løber 200 m / 50 g)
Det gule: 1 tråd (100 m / 50 g) + andre tyndere garnrester i gule og orange nuancer.
Strikkes på pind 3 eller 3.5 mm (vejledende).
Juletræ
1 tråd garn, som løber mellem 100-150 m / 50 g
+ 1 tråd garn, som løber ca 200 m / 50 g
Strikkes sammen på pind 4 eller 4.5 mm (vejledende)
2. Advent
Lille rødt kræmmerhus med grå ombukket kant
2 x tråde af strømpegarn (1 tråd løber 200 m / 50 g)
Strikkes sammen på pind 4 eller 4.5 mm
Stort kræmmerhus med ombukket kant og perler som hank
1 tråd garn, som løber 100 m / 50 g
1 tråd silkmohair, som løber 225 m / 25 g
1 tråd glimmergarn
Strikkes sammen på pind 5.5 eller 6 mm
Lille rødt kræmmerhus med picotkant
1 tråd garn, som løber 115-125 m / 50 g
Strikkes på pind 3 eller 3.5 mm
3. Advent
Julekugler
2 x tråde af strømpegarn (1 tråd løber 200 m / 50 g)
Strikkes med 2 tråde på pind 4 eller 4.5 mm
4. Advent
Julestok
1 tråd “strømpe”-garn (1 tråd løber 200 m / 50 g)
1 tråd garn, som løber mellem 100-150 m / 50 g
Strikkes sammen på pind 5 eller 5.5 mm.
+ Der bruges også 1 tråd i farven rød, som efterfølgende vikles rundt om julestokken.
Engel
1 tråd garn, som løber mellem 100-150 m / 50 g
1 tynd tråd, som løber fx 225-400 m / 25 g
Strikkes sammen på pind 3.5 eller 4 mm
Juletræ
1 tråd garn, som løber omkring 100 m / 50 g
1 tråd garn, som løber 130-150 m /50 g
Strikkes sammen på pind 4.5 eller 5mn